Anna von Lipa er kendt for deres smukke, håndlavede glas, som ikke blot spænder bredt i forhold til design og farver, men også anvendelsesmuligheder. De fungerer nemlig lige så godt på køkkenbordet som på festbordet og som en del af kreative dekorationer. Med dette udvalg af blandede, traditionsrige Anna von Lipa glas kan du dermed fylde dit hjem med smukke farver og gøre lidt ekstra ud af hverdagen.
Blandede Anna von Lipa glas – håndlavede og mundblæste
Anna von Lipa står bag en lang række glas-serier, der rummer både kander, skåle og ovenstående udvalg af blandede glas. De produceres alle sammen ud fra gamle traditioner, hvilket betyder, at du i sidste ende står med et unikt produkt mellem hænderne. Selvom der til hvert glasprodukt laves en træform, som bruges til at definere glassets mønster og størrelse, så er ikke to glas fuldstændig ens – heller ikke internt i de samme serier – og det er naturligvis en del af charmen. Hele ovenstående udvalg af blandede Anna von Lipa glas er mundblæste og håndlavede, hvilket naturligt medfører, at de vil variere lidt i tykkelse og kan have luftbobler og andre særlige træk. Vælger man Anna von Lipa glas, må man være indstillet på at elske forskelligheden, da man til gengæld får et enestående produkt, der er lavet med en passion for gammelt håndværk, som tydeligt skinner igennem. Selvom de er lavet på baggrund af gamle traditioner, er de blandede glas fra Anna von Lipa dog tilpasset det moderne hjem. Det betyder, at de kan gå i opvaskemaskinen på 40 grader, hvis blot du sørger for en korrekt salt og afspændingsbalance og undgår for lange tørreprogrammer.