🎉OBS! Vi har ændret vores åbningstider i butikken - Team Remix👍

Anna von Lipa – vores store leverandør på mundblæst glas.

ANNA VON LIPA GLAS
Jytte og Christian Correll stiftede Anna Bohemia Glass tilbage i 1996. Siden skiftede virksomheden navn til “Anna von Lipa” og de fandt inspiration i det nære – blandet af deres yngste datter Anna.

Den sidste del af navnet “Lipa” betyder lindetræ på tjekkisk. Det er også den by i Tjekkiet, hvor Jytte og Christian bor og driver deres virksomhed fra. Ceska Lipa, ligger i smørhullet i Bôhmen, som er hovedsædet for alt det mundblæste glas.

I samarbejde med de ældste og dygtigste glaspusterier i Tjekkiet designer og fremstiller Anna von Lipa den ene smukke kollektion efter den anden . Her lægges der vægt på, at det er lavet efter de gamle traditioner. Glas, som er signeret af menneskehænder uden spor af robotter og maskiner.

Sidste nye serie.
Limoux er sidste nye serie fra Anna von Lipa. Mundblæst glas i aller højeste kvalitet. Ligeledes er der et nyt “sjus” glas med matchende vinglas med diamant mønster.

Den kreative proces.
Anna von Lipa har altid fingeren på pulsen og det afspejles i former og farver hver sæson. Jytte er en meget kreativ kvinde, som hele tiden er i gang med nye design og finder nye optiske mønstre. Vi synes at det er fedt, at stort set alle varerne har brugsværdi. Så det er ikke på en “glas ting” til hylden. Der er hele tiden gang i farver, mønstre og nye modeller. Således ikke blot til pynt, men også til gavn. Alt taget i betragtning til gode priser i forhold til kvalitet.

Se alle Anna von Lipa glas her.

“Behind the scenes” på glasværket
Alt på glasværket starter med en ide, som bliver till en tegning. Her på glasværket er det snedkeren, som starter med at lave en træform, som bruges til at bestemme form og optik. Nogle glas, kander og vaser har en metal form, men den er meget dyr at lave. Alle formene, som bruges ligger i vandbade hele natten for, at kunne modstå varmen fra det flydende glas.

Populær pindsvine vase 24 cm i syren lilla

Se andre indlæg