LULU Copenhagen

Hos Remix By Sofie er vi faldet for LULU Copenhagen blandt andet pga. deres bæredygtige tankegange ud fra deres eget statement “Less is Enough”. Hos LULU Copenhagen kan man blandt andet købe alle øreringe enkeltvis, hvis man kun skal bruge én og dermed kan man også mixe og matche øreringene i deres meget store kollektion “candyshop” som er et legende univers med skønne figurative øreringe og stikker.

Brandet blev etableret i 2014 i København og produktionen foregår i Jylland.

Varekategorier

Lulu Copenhagen – En candyshop med øreringe!

LULU Copenhagen er et dansk desHoHignersmykkemærke med base i København. Brandet blev etableret på Nørrebro i 2014 af ægteparret Anja og Rasmus Gottliebsen ud fra en fælles passion for kunst og design.

Mærket står for enkelhed med legende designs i et tilgængeligt prisleje. Designerne ønsker at inspirere mennesker i hele verden til at få det optimale, bedste og sjoveste ud af livet.

En stor del af konceptet er "candyshop", som er et legende univers med fine små ørestikker i alverdens figurative designs.

Med deres statement - Less Is Enough - omfavner mærket deres budskab, der handler om, at vi kun bør købe ting, hvor designet taler til os. Vi har ikke brug for flere ting i verden, der ikke bliver brugt. Det er blandt andet derfor, det er muligt at købe de højtelskede, figurative Candyøreringe enkeltvis. Dette er også en af grundende til, at vi hos Remix By Sofie er glade for brandet, da vi også går op i, at have brands med bæredygtige tankegange.

Endvidere har de hos Lulu også tænkt over bæredygtighed i forhold til at have minimal emballage. Alle ørestikkerne i LULU's Candy Shop er pre-pakkede i små kvadratiske smykkeæsker som kan bruges til at opbevare ørestikkerne i. Hver smykkeæske har sit eget omslag (sleeve) som fortæller hvilken ørestik der er inde i smykkeæsken og der er endda mulighed for at fravælge emballagen.

Produktionen foregår lokalt i Danmark - nærmere bestemt i Jylland - både på grund af den høje fremstillingskvalitet, men også for at spare klimaet for unødig belastning gennem lang og tung transport.